Parforhold, del 1

 

Denne mail er den første ud af tre, hvor jeg skriver lidt om den svære kunst kaldet kærlighed ❤️   Personligt synes jeg, at kærlighed er noget af det vigtigste i hele verden! Undersøgelser viser, at mange par faktisk fortryder skilsmisse, men at de har set det som den eneste løsning, når forholdet er gået i hårdknude 💔 Kendskabet til emotionsfokuseret parterapi (EFT) giver mig håb for, at nogle skilsmisser måske kan undgås.   Indenfor EFT taler vi om den opsøgende og undvigende part. Begge parter har det svært – og ingen af dem er skurken.   Dét, som virkelig er skurken, er det negative mønster, vi gang på gang havner i. Et mønster som har rødder i gamle erfaringer, overlevelsesstrategier og traumer, som vi hver især bringer med ind i forholdet.   Det negative mønster tærer på forholdet og ender i værste fald med at ødelægge det.   I denne mail skriver jeg om den opsøgende partner. I næste mail handler det om den undvigende partner og i den tredje mail, fortæller jeg mere konkret om, hvornår parterapi er en god idé, hvornår det ikke er, og hvad I kan forvente, hvis I overvejer parterapi.   Kender du lyden af denne her? Et klassisk eksempel på et negativt mønster: K: Hvorfor skal du altid arbejde så meget? Vi laver aldrig noget sammen! M: Det gør vi da… Vi var da ude og spise i sidste uge? K: Ja, hvor du sad med telefonen hele aftenen… Det er svært at snakke, når der altid er noget, der er vigtigere M: Du ved godt, at jeg har den opgave på jobbet K: Jeg synes bare, du er så fraværende. Som om du er ligeglad... M: Jeg er ikke ligeglad, men du bliver altid så sur, når vi snakker! K: Jamen, det er da fordi… (hæver stemmen og prøver at forklare) M: Der kan du selv se, du er altid sur og utilfreds! Jeg magter det ikke! (vender sig og går ned i kælderen) Hvis du er den opsøgende part, kender du måske følelsen af, at du har mere brug for ham, end han har for dig. Du føler dig nedprioriteret i forhold til hans arbejde, venner, træning eller andre projekter. Som om andre eller andet får det bedste af ham. En følelse af at være lukket ude af hans univers. Når du spørger ham hvorfor, det er sådan, bliver han irriteret og trækker sig. Du føler han er ligeglad, hvilket får dig til at presse endnu mere på. Din frustration stiger i takt med, at du ikke føler dig hørt. Du bliver vred over hans tilsyneladende ligegyldighed.   Igen er det dig, som skal løse problemerne. Sørge for. Gøre noget. Ellers sker der jo intet 🙄   Du har så mange ord i dig, så meget han skal høre og forstå. Så mange situationer, hvor du har følt dig svigtet. Du forstår ikke, at han ikke selv kan se det. Det føles som om, at du ikke har andre muligheder end at kæmpe for kontakten. For ellers forsvinder du. Jeres forhold forsvinder. Du bliver træt. Træt af ham, dig selv, det hele. Og måske ville det også være nemmere bare at være sig selv.     Det er det samme der sker hver gang - mønstret har taget jer.   Hvis du er den opsøgende part, er du på rigtig hårdt arbejde! Og føler dig alene i kampen og det gør virkelig ondt. Når det gør så ondt i dig, er det fordi din partner er vigtig for dig. Fordi du har en dyb længsel efter kontakt med ham. Men længslen – og kærligheden – fortaber sig i tågerne af det negative mønster.   At turde åbne op for sårbarheden ved at tale om det, kan føles virkelig skræmmende. For måske har du allerede prøvet mange gange uden at blive mødt. I et trygt rum, med et fælles ønske om at nærme sig hinanden og turde vove sårbarheden, er det muligt at oparbejde nogle nye værdifulde erfaringer i at møde hinanden på et følelsesmæssigt plan. Det styrker den betydningsfulde relation imellem jer og som det negative mønster har skygget for. Jeres parforhold kan blive stærkt og konflikterne mindre intense!   Hvis du er nysgerrig på din undvigende partner – eller hvis du selv er undvigende, så læs endelig med på søndag igen 🙏 Hav det rigtig godt ❤️